”Gud Herren tog mennesket og satte det i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den.” (1. Mosebog 2:15)
Modstander af homoseksualitet og abort. Tilhænger af dødsstraf. Evangelisk kristen. Og miljøforkæmper? Indtil for nylig var denne kombination ganske uhørt, men en voksende gruppe af konservative, fundamentalistisk kristne amerikanere er nu begyndt at interessere sig for miljøet. Is God Green?, en meget anbefalelsesværdig dokumentar fra det amerikanske non-profit/public service tv-netværk PBS, sætter fokus på udviklingen, som kan få enorm betydning for den politiske magtbalance i USA, hvor religiøse, konservative vælgere tjener som fundament for Republikanernes politiske dominans.
Fundamentalisterne har altid været der, kan man sige, men de mobiliseredes først rigtigt som en politisk faktor sidst i 1970’erne. De fortrinsvis hvide, evangelisk kristne har siden været trofast konservative Republikanere, hvilket har betydet, at præsidenter som Ronald Reagan og George W. Bush med nøje afmålte doser af gudfrygtig retorik kunnet vinde det religiøse baglands opbakning til snart sagt hvad som helst. Siden Reagans valg i 1980 har en stærk alliance mellem konservative kristne og ”corporate America” således arbejdet for deregulering af industri, konservativ fordelings- og kønspolitik samt en hård udenrigs- og forsvarspolitisk linie. Nu begynder alliancen at knage i hjørnerne.
Naturligvis er der stadig dem, der mener, at Gud forbandede jorden, da Adam og Eva syndede i Edens have, og at forurening er Guds straf for menneskets synder, og derfor intet har med menneskets fejludnyttelse af ressourcer at gøre. Og/eller at forurening er en helt naturlig del af livets cyklus, som det derfor ikke bekommer mennesker at bekymre sig om. Men efterhånden er der altså også dem, der mener, at Gud har åbenbaret sig selv gennem sin skabelse, altså i jorden og naturen. At jorden er Guds krop. En fremtrædende evangelisk aktivist, hvis grønne holdninger stadig gør ham kontroversiel blandt mange trosfæller, begrunder sin miljøbevidsthed med skabelsesberetningen i 1. Mosebog: ”You’re to watch over and care for it, as a steward of the Earth.” Og som bekendt lader evangelisk kristne sig ikke uden videre feje af banen. “We have got absolute truth!” som en pastor, med Bibelen i hånden, messer til sin menighed iBoise , Idaho . Noget tyder på, at Republikanerne er nødt til at justere deres miljøpolitik i fremtiden – hvilket kan føre til dyb splittelse i et parti, der også skal favne storkapitalens interesser. Men ellers risikerer de, at deres vigtigste vælgergrundlag går tilbage i det politiske hi, det først kom frem fra omkring 1980.
Og hvis ikke de mulige realpolitiske følgevirkninger af denne udvikling er spændende nok til at få dig til at se dokumentaren, så se den i stedet for det indblik den giver i et kristent, landligt USA, som vi europæere ved alt for lidt om. Eller for Ernie og Carmelita Browns ubetalelige West Virginia-accent. Parret bor i en lille by i Appalachian-bjergenes kulminedistrikt, og Ernie er tidligere minearbejder. Nu kan de ikke drikke vandet i deres brønd på grund af slagger fra kulminerne. Historien er rørende, og komplet med kulindustriens onde, forurenende storkapitalist med stort hus på bjerget. Det er i udsendelsens chapter 2. Men se den nu bare fra en ende af…
Fundamentalisterne har altid været der, kan man sige, men de mobiliseredes først rigtigt som en politisk faktor sidst i 1970’erne. De fortrinsvis hvide, evangelisk kristne har siden været trofast konservative Republikanere, hvilket har betydet, at præsidenter som Ronald Reagan og George W. Bush med nøje afmålte doser af gudfrygtig retorik kunnet vinde det religiøse baglands opbakning til snart sagt hvad som helst. Siden Reagans valg i 1980 har en stærk alliance mellem konservative kristne og ”corporate America” således arbejdet for deregulering af industri, konservativ fordelings- og kønspolitik samt en hård udenrigs- og forsvarspolitisk linie. Nu begynder alliancen at knage i hjørnerne.
Naturligvis er der stadig dem, der mener, at Gud forbandede jorden, da Adam og Eva syndede i Edens have, og at forurening er Guds straf for menneskets synder, og derfor intet har med menneskets fejludnyttelse af ressourcer at gøre. Og/eller at forurening er en helt naturlig del af livets cyklus, som det derfor ikke bekommer mennesker at bekymre sig om. Men efterhånden er der altså også dem, der mener, at Gud har åbenbaret sig selv gennem sin skabelse, altså i jorden og naturen. At jorden er Guds krop. En fremtrædende evangelisk aktivist, hvis grønne holdninger stadig gør ham kontroversiel blandt mange trosfæller, begrunder sin miljøbevidsthed med skabelsesberetningen i 1. Mosebog: ”You’re to watch over and care for it, as a steward of the Earth.” Og som bekendt lader evangelisk kristne sig ikke uden videre feje af banen. “We have got absolute truth!” som en pastor, med Bibelen i hånden, messer til sin menighed i
Og hvis ikke de mulige realpolitiske følgevirkninger af denne udvikling er spændende nok til at få dig til at se dokumentaren, så se den i stedet for det indblik den giver i et kristent, landligt USA, som vi europæere ved alt for lidt om. Eller for Ernie og Carmelita Browns ubetalelige West Virginia-accent. Parret bor i en lille by i Appalachian-bjergenes kulminedistrikt, og Ernie er tidligere minearbejder. Nu kan de ikke drikke vandet i deres brønd på grund af slagger fra kulminerne. Historien er rørende, og komplet med kulindustriens onde, forurenende storkapitalist med stort hus på bjerget. Det er i udsendelsens chapter 2. Men se den nu bare fra en ende af…
0 Comments:
Post a Comment
<< Home