Saturday, September 30, 2006

Her stikker vi dem én!

The New York Times bringer i dag en pragtfuld artikel om korporlig afstraffelse i amerikanske skoler. Det interessante i artiklen er ikke bare de forskruede ideer om børneopdragelse, der kommer til udtryk, men hvad disse ideer siger om folks menneskesyn og moralske verdensopfattelse generelt. George Lakoff, som er Professor i lingvistik og kognitionsvidenskab på Berkeley i Californien, opstiller i bogen Moral Politics to grundlæggende forskellige moralske systemer, som han kalder henholdsvis strict father og nurturant parent. Han baserer modellerne på to forskellige idealforestillinger om familien, men hans bog handler ikke om familieliv som sådan. Pointen er nemlig, at man bruger sin moralske grundopfattelse til at ræsonnere i mange andre sammenhænge, ikke mindst politisk. Og hvor nurturant parent-moral lægger vægt på frihed under ansvar, åbne muligheder, tryghed og gensidig tillid, er strict father-moral baseret på en streng disciplin, der har til formål at disciplinere et grundlæggende syndigt og derfor potentielt farligt menneske. Nurturant parent-moral er baseret på, at mennesket grundlæggende er godt, mens det er et mere pessimistisk menneskesyn, der ligger til grund for strict father-moralen. Lakoff ønsker med disse idealtypiske modeller at sige noget helt grundlæggende om forskellen på liberals (som i USA betyder venstreorienterede, altså tilhængere af en stærkere velfærdsstat) og conservatives. Progressiv liberalisme er naturligvis den politiske konsekvens af nurturant parent-moral, mens amerikansk konservatisme er konsekvensen af strict father-moral. Det er derfor, konservative går ind for dødsstraf, generelt strengere straffe, et stærkt militær og retsvæsen, mens de til gengæld er imod al slags omfordeling i form af velfærd og sociale ydelser. Ingen skal have noget, de ikke har fortjent! En af Lakoffs vigtigste pointer er i øvrigt, at mange amerikanere stolt identificerer sig med en særlig moralsk verdensopfattelse, i højere grad end de f.eks. identificerer sig med en økonomisk "klasse" eller snæver egeninteresse. Det er derfor, man ser fattige, hvide amerikanere, som - til mange liberals' store forvirring og frustration - går stik imod deres økonomiske egeninteresse og stemmer republikansk i stedet for demokratisk. Artiklen i NY Times eksemplificerer flere af Lakoffs pointer.